Rivalerne holder topmøde i Beijing: Har øjnene stift rettet mod taktiske missiler, TikTok og Taiwan

Kina og USA arbejder på at afspænde deres forhold. De to supermagter er rivaler, men siger nej til konflikt. Denne uges begivenheder fortæller dog en noget anden historie, og måske er virkeligheden ved at overhale håbet om, at parterne finder hinanden. Onsdag begynder et længe ventet amerikansk besøg i Kina, hvor USAs udenrigsminister, Antony Blinken, skal mødes med sin kinesiske modpart, Wang Yi. Mødet kommer, kort tid efter at de to landes forsvarsministre har holdt deres første møde i halvandet år. Der er på papiret lagt op til en reel dialog mellem de to lande, hvis forhold er gået fra total nedkøling under coronapandemien til et anspændt, men fungerende leje. Nu er spørgsmålet, om de to lande kan diskutere sig frem til nogen form for enighed. Kina har fået nok, men puster selv til frygten Kinas regering har forud for mødet annonceret fem mål, de vil opnå. De vil »etablere den rette opfattelse, styrke dialogen, effektivt håndtere forskelle, fremme gensidigt fordelagtigt samarbejde og i fællesskab påtage sig ansvar«. Det lyder som floskler, men det er egentlig ret konkret. Det, der står mellem linjerne, er, at Kina har fået nok af at være global nummer to. De vil ikke udstilles som skurk, de vil have USA til at anerkende, at Kina en ligeværdig part, og USA skal komme dem i møde. Det bliver svært. For Kinas irritation over USA handler især om en konstant kritik af Kina, som næppe forsvinder, så længe Kinas venner er Vestens fjender, og Kinas territoriale krav vedstår. Centralt står derfor, at USA forud for mødet har rettet voldsomme anklager mod Beijing for at samarbejde med Moskva. Det indebærer blandt andet salg af teknologi, der kan bruges i droner, samt »opbygningen af Ruslands industrielle kapaciteter«. Også i Europa har Xi Jinping og Vladimir Putins venskab forarget, skriver tænketanken Carnegie Endowment for International Peace. Det vil Kina ikke høre tale om. »USA må forstå, at man ikke kan løse Ukraine-problemet ved at puste til flammerne eller tilsværte og skyde skylden på andre,« sagde Kinas udenrigsministeriums talsmand, Wang Wenbin, tirsdag. Nej, Kinas opfattelse er, at de er en potentiel fredsmægler uden skyld og ansvar. Men set fra et vestligt perspektiv er det netop, hvad de har, ved at byde sig til, netop som Vesten pålagde Rusland sanktioner. At en ven af Putin foreslår sig selv som fredsmægler, bliver derfor set som sort snak, og for de mest kritiske røster – såsom den britiske konservative politiker Tory Tobias Ellwood – ser det endda ud, som om en ny »akse« er ved at forme sig. For Kina dyrker også et venskab med Iran og Nordkorea, to andre af Vestens fjender, og tilsammen med Rusland kaldes gruppen af nogle for CRINK (China, Russia, Iran, North Korea). Bekymringen over udviklingen fylder nu så meget i debatten, at det lever sit eget liv, og Kina kan næppe fjerne frygten, så længe de dyrker relationen til Vestens fjender. Uenighederne mellem USA og Kina strækker sig endog langt længere. Den truede ø og det farlige hav Under topmødet vil også kampen om den demokratiske ø Taiwan optage Wang og Blinkens tid, skriver statsmediet Global Times. Kinas Kommunistiske Parti har svoret at indtage øen, og selveste Xi Jinping står i spidsen for dette løfte. På den anden side står USA, som støtter Taiwans overlevelseskamp. Så sent som i denne uge har USA vedtaget at forny sin støtte til Taiwans forsvar. Taiwan får nu del i en massiv hjælpepakke på otte milliarder dollar, der blev vedtaget sammen med støttepakken til Ukraine. »Disse foranstaltninger beskytter vores venner og partnere, styrker det amerikanske forsvar og støtter sikkerheden i den frie verden,« sagde formand for USAs bevillingsudvalg, Tom Cole, og nu forventes det, at Blinken vil bede Wang om at undgå »provokerende tiltag«, når Taiwans nye præsident, Lai Ching-te, tiltræder 20. maj. Også et andet kinesisk territorialt krav vil blive diskuteret på topmødet. For i Det Sydkinesiske Hav er stemningen stadig mere anspændt, og ingen steder er striden så anspændt som ved Spratlyøerne, som ligger få hundrede kilometer fra Filippinerne, men over tusinde kilometer fra Kina. Sammenstød mellem den kinesiske og filippinske kystvagt sker hyppigt, og når det sker, gør kineserne brug af både vandkanoner og farlig sejlads. Det truer nu med at udløse USA og Filippinernes forsvarspagt. Det vil i givet fald føre til kinesisk og amerikansk konfrontation. Det er ingen af parterne interesseret i. Men presset bliver opretholdt, og mandag begyndte den massive militærøvelse Balikatan mellem USA og Filippinerne. Den finder sted hvert år, men årets udgave finder for første gang nogensinde sted uden for filippinsk farvand. Centralt er en simulation af et scenario, hvor USA og Filippinerne i samarbejde genindtager Taiwan med over 17.000 mand. Dertil har USA for første gang opstillet mellemdistanceraketter af typen Typhon. Det sker som en del af øvelsen og altså midlertidigt. Men de har en rækkevidde på 1.600 kilometer og kan dermed nå Kina. Signalet er derfor tydeligt for enhver, og Kina kalder det for uacceptabelt, mens de raser mod øvelserne, som de kalder en »opvisning af kanonbådsmuskler«. Der skal mere end et møde til Som om Rusland, Taiwan og Det Sydkinesiske Hav ikke var nok, ventes USA at ytre hård, men forudsigelig kritik af forholdene for etniske mindretal i Kinas Xinjiang-region såvel som situationen i Hongkong. Her har Kina introduceret skrappe sikkerhedslove. Vi kender Kinas svar på forhånd: Verden skal blande sig uden om landets »interne anliggender«. Mere interessant bliver samtalerne på teknologifronten. USAs senat har netop godkendt en lovpakke, der muligvis kan føre til et tvangssalg eller blokering af TikTok i USA. Kina har gjort nar af bekymringen for TikTok, men med udsigt til et egentligt forbud kan tonen skærpes. Samtidig har USA i samspil med EU skruet bissen på over for Kinas elbilindustri, som begge unioner frygter kan oversvømme vestlige markeder med kunstigt billige og statsstøttede elbiler. Vil Kina undgå hårde tariffer og modtræk, skal der samtale til. Sidst, men ikke mindst, har USA indført stribevis af sanktioner mod kinesiske opkøb af de vigtige mikrochip. Det har også presset Kina. Men der er ikke meget, der tyder på, at de reelt kan gøre noget for at vende udviklingen. Sikkert og vist er det derfor, at der skal mere end et enkelt møde til for at løse Kinas og USAs problemer. Tilbage er derfor kun at glæde sig over, at de to rivaler stadig taler sammen. Trods alt. Alexander Sjöberg er Berlingskes korrespondent i Asien https://www.berlingske.dk/internationalt/rivalerne-holder-topmoede-i-beijing-har-oejnene-stift-rettet-mod